Om mig og anbefalinger

Avderøds Private Pasningsordning

                                                                                             tid til nærvær og omsorg

 

Profil:

 

Mit navn er Lene Christensen. Jeg er 56 år gammel, er gift, og har 3 børn. De er alle sammen flyttet hjemmefra, men alle 3 ansigter vil dog ofte blive set i hjemmet. Jeg har også glæden af tre dejlige børnebørn.

Jeg har arbejdet indenfor dagtilbudsområdet i 25 år, herunder 16 år som kommunal dagplejer. Det er med stor glæde, at jeg har startet min egen private pasningsordning.

Som person er jeg meget åben, mild og fuld af humør, hvilket også børnene vil komme til at mærke. I pasningsordningen er der fokus på omsorg og nærvær. Her vil, og skal der være tid til, at børnene kan fordybe og udfolde sig i trygge rammer. Hverdagen vil være præget af faste rutiner og genkendelighed.

 

 

Anbefalinger:

 

“Lene har været god til at udvise omsorg og er utrolig tålmodig. Hun erkender børnenes initiativ, lytter til dem, og er i det hele taget god til at være i børnehøjde. Det er yderst sjældent man hører hende hæve stemmen, og hendes rolige facon har en afsmittende effekt på både børn og andre voksne.  Hun har været vellidt blandt både forældre og kollegaer. Hun er en stabil og meget fleksibel arbejdskraft.

Lene har frivilligt deltaget i en del aftenarrangementer med fokus på blandt andet kreativitet, børn i skilsmisse, hverdags pædagogik m.m, samt i pædagogiske dage. Hun virker interesseret i faget.”

 

                                                                                                                                            Titibo-Gruppen – Tidligere arbejdsplads

 

 

 

“Lene er en stabil medarbejder, har et positivt samarbejde med de andre hun har været i gruppe med, har været særdeles god til forældresamarbejde, god til knus og kram, samt omsorgsfuld overfor de børn hun har passet.

Lene er imødekommende og vant til relationsarbejde, hun vil begå sig rigtig godt hvor det drejer sig om samvær med andre mennesker.”

 

                                                                                                                                                    Dagplejen – Fredensborg Kommune

 

 

 

“Begge vores piger har været i dagpleje hos Lene, som hjemme hos os stadig kærligt bliver omtalt som ‘dagpleje-Lene’. Pigerne har altid elsket at blive passet hos hende, for hvem det er helt naturligt, at vise stor kærlighed og moderlig omsorg for børnene. Hos Lene var børnene altid meget ude i løbet af dagen. Vi har mødt stor åbenhed, fleksibilitet og godt humør i dagplejen, og altid følt at vores børn var i de tryggeste og kærligste hænder.” 

 

 

                                                                                                                                                Rikke og Carsten – Tidligere Forældre 

Copyright © All Rights Reserved